Search
  • Tine

Broer

Det er ikke let at bygge broer. Det er smertefuldt at brænde dem. Men broerne er stadig kun plastre over kløfternes åbne sår. Kløfterne i landet, mellem mennesker, dybt inde i hver af os.


Kløfter åbnes ikke på en morgen, lukkes ikke på en nat.


Gamle, ødelagte broer ligger som forvredet arvæv over sprækker, der igen og igen åbner sig. Vi bygger nye broer. Vi ringer til vores mødre og taler om, hvilke brudstykker vi kan bruge fra de gamle. Vi skriver til vores venner og hører, om de har idéer til nye, måske mere holdbare konstruktioner. Vi sidder stille alene og tester bærende punkter og vindforhold i os selv. Vi kalder forsigtigt ud over afstanden.


Vi håber, broplastrene kan nå at vokse sig ind i landskabet inden næste skælv. Vi klatrer op og begynder igen, hver gang det ikke sker. Vi bygger nye broer.

13 views